Retningslinjer

Hold en god tone på bloggen

Åbenhed og tryghed går hånd i hånd! Og da vi ønsker at skabe større åbenhed omkring sex og relationer, er det vigtigt for os, at bloggen fungerer som et trygt forum, hvorigennem dialog og diskussioner kan skabes og udvikles 🙂 Det sker kun hvis vi holder en god tone overfor hinanden – uanset om vi er enige i hinandens holdninger eller ej.

Hvis du ikke bidrager til ovenstående og holder en pæn tone, forbeholder vi os retten til at blokere dig fra vores blog. Det gælder både hvis du gentagende gange skriver negative/fordømmende kommentarer eller udviser anden dårlig opførsel.

Samarbejdspartnere

Vi samarbejder løbende med andre sites og blogs, hvorfor du nogle gange vil kunne støde på links til andre sider. Det gør vi udelukkende for at skabe mere synlighed omkring bloggens budskab om åbenhed ift. seksualitet og relationer 🙂

Der er ingen økonomi indblandet i disse samarbejdsaftaler og de baserer sig udelukkende på, at vi er flere der brænder for ‘det gode budskab’, der ligger bag LetsTalkAboutIt.

Affiliate links

‘Det gode budskab’ er desværre ikke helt nok til at få hjulene til at køre rundt.

Derfor er LetsTalkAboutIt tilmeldt i et affiliate marketing program, hvor vi får en lille kommision, når produkter bliver købt via links fra vores blog. Det koster selvfølgelig intet ekstra for dig! Den eneste forskel er, at du, når du klikker på de links og køber noget,  hjælper os med at holde bloggen kørende.

Vi linker kun til ting, som vi synes er i overenstemmelse med bloggens formål og ligeledes er relevante for det vi skriver om! 🙂

Vi driver bloggen med vores engagement og passion, men det betaler som sagt ikke vores regninger, hvorfor vi bruger vores indtjeninger fra affiliate-programmet til at finansiere vores driftsomkostninger.

Vi markerer altid vores affiliate links med fed. På den måde kan du altid se hvilke links, der er affiliate og dermed er det også helt op til dig, om du har lyst til at klikke på dem – det koster selvfølgelig ikke noget 🙂

Sponsorerede indlæg

Når et indlæg er sponsoreret betyder kort sagt, at det omhandlende produkt, er modtaget som gave fra det pågældende brand. Vores produktanmelder er f.eks. sponsorerede indlæg. Her er det dog virkelig vigtigt for os at understrege, at selvom at et indlæg er sponsoreret,  giver vi altid kun udtryk for vores uforbeholdne mening!

Uanset hvilket brand der anmeldes, er den bagvedliggende aftale altid, at vi selvfølgelig er bundærlige omkring produkterne – ellers er vores anmeldelser jo ikke meget værd.

Lad os understrege: Det er ikke muligt at købe hverken vores holdninger eller positiv omtale!

Vi betaler desuden skat efter de gældende regler ift. alle vores sponsorgaver.

Så snart der er tale om et sponsoreret indlæg, vil vi desuden gøre opmærksom på det og samtidig også skrive hvem, der har sponsoreret det. Denne information vil oftets være at finde i slutningen af de indlæg, der er sponsorerede.

Ligesom med vores affiliate links, handler denne gennemsigtigt for os om at give dig de bedst mulige betingelser for at du kan se, hvad der foregår på bloggen! Det handler om tillid og åbenhed!

Hvorfor økonomi og blogging?

Der er forskellige holdninger til om det er okay, at bruge affiliate på sin blog. Vi forstår at nogen mener, at affiliate kan fremstå utroværdigt og kommercielt. Det er langt fra meningen med, at vi bruger det – men samtidig bliver vi også nødt til at tænke på, hvad der skal til for, at vi har mulighed for at drive bloggen. Som vi ser det, har vi tre hovedinteresser, som vi ikke kan undvære i vores blog-proces:

  1. Jer, vores skønne læsere 🙂
  2. Vores engagement og personlige drive!
  3. Økonomi

Selvom at økonomi hverken er sexet eller tillokkende, så kan vi desværre ikke lade som om, at det ikke er nødvendigt for, at vi kan blive ved med at realisere de to andre punkter: Nemlig at kunne blive ved med at give jer nogle gode indlæg, der inspirerer jer, fordi vi brænder for at arbejde med bloggen!

I tillæg vil vi gerne understrege at det selvfølgelig er helt op til dig, om du overhovedet har lyst til at købe noget via vores links. Der er absolut ingen tvang!

Slutteligt vil vi gerne tilføje, at vi kun er virkelig glade for, at vi har nogle nysgerrige læsere, som ikke bare uden videre begiver sig ukritiske ud i den virtuelle verden, men derimod sætter spørgsmålstegn ved det de møder 🙂

Skulle du alligevel ikke føle at du har fået alle dine svar ift. vores retningslinjer, så er du mere end velkommen til at kontakte os!

// Team LetsTalkAboutIt

retningslinjer

Del gerne:Share on FacebookShare on Google+Share on TumblrEmail this to someone