Sådan hjælper du din partner til at opnå orgasme

Har du eller din partner svært ved at opnå orgasme? Så læs med lige her, hvor jeg kommer med ét helt konkret tip til hvordan seksuel nydelse bliver meget lettere at opnå og hvordan I sammen kan gøre vejen dertil kortere

Orgasme, meget mere end bare seksuel nydelse

At opnå orgasme handler om meget mere end ‘bare’ seksuel tilfredsstillelse. For at kunne opnå orgasme har vi i større eller mindre grad behov for at kunne føle os trygge ved sex, hvilket unægteligt hænger sammen med, om vi har tillid til den person, vi har sex med og den situation vi befinder os i, når vi har sex.

Det betyder ikke, at vi skal have dybt kendskab og dele fortrolige hemmeligheder sammen, men hvis ikke der er tillid til stede, får vi svært ved at slappe nok af til at lade nydelsen skylle ind over vores krop, når vi har sex.

Betyder det så, at vi ikke har tillid til hinanden, hvis vi ikke kan opnå orgasme? Langt fra! Udfordringer med at opnå orgasme kan skyldes mange andre ting også, men hvis det er en mental barriere, der sætter stopper for det seksuelle klimaks, er det ikke atypisk, at det hænger sammen med, at vi ikke er helt trygge ved enten situationen eller personen vi har sex med.

Sådan gør du, hvis din partner har problemer med at opnå orgasme

Hvis din partner har svært ved at give slip på tankerne og bare nyde sex, så kommer her et godt tip, som helt sikker kan hjælpe jer rigtig godt på vej til fælles nydelse i dobbeltsengen.

Det er en “selvfølgelighed”, at I sørger for at være nærværende og skaber følelsen af intimitet, når I er sammen. I hvert fald hvis I gerne vil sikre en følelse af at kunne være trygge ved hinanden. Den letteste vej hertil er at vise, at du er til stede for din partner og at du ønsker hans/hendes nydelse. Kort sagt handler det om, at droppe egoismen og kapløbet om at ‘komme først’ 🙂

Hjælp tankerne på rette vej

At opnå orgasme bliver tit forbundet med “bare at være i nydelsen”. Altså mentalt at befinde os i nydelse og ikke tænke på alt muligt andet end hvor dejligt man lige har det 🙂 Men det kan være et svært sted at starte, for hvordan er man lige det?

Hvis din partner også oplever, at det kan være vanskeligt, så giv vedkommende lidt inspiration til noget lækkert at tænke på, imens du f.eks. forkæler ham/hende. Nogle vil måske kalde det dirty talking… Det handler i grunden bare om, at sætte ord på nogle af de ting, som du ved, tænder din partner.

Et eksempel kan være at beskrive noget lækker sex I har haft sammen, hvor du ved, at det virkelig tændte din partner. Få ham/hende til at tænke på lige netop den lækre situation I havde sammen.

Det hjælper med at finde vej ind til en mental nydelse, hvilket vil gøre den fysiske nydelse lettere

Hvis din partner både ligger og tænker på en lækker sexoplevelse med dig, samtidig med at han/hun kan mærke, at du forkæler ham/hende, samt at du ønsker din partners nydelse, så bliver vejen til orgasme kortere. Hvis der er andre barrierer til stede end “bare” den mentale nydelse, så skal der nogle gange mere til – men start gerne i det små med f.eks. ovenstående “øvelse”. Og uanset om din partner har svært ved at opnå orgasme eller ej, så kan det altså være en utrolig fræk oplevelse at blive tændt med både fantasier og forkælelse 😉

God fornøjelse og rigtig god sexlyst
// Louise

Måske du også er interesseret i...

Del gerne:Share on FacebookShare on Google+Share on TumblrEmail this to someone